Presse




Billeder af Emilia Therese
https://www.emiliatherese.dk/
Anmeldelser
Sceneblog - Silent Zone
Den traumatiserede søn synges af kontra-tenoren Morten Grove Frandsenmed den smukkeste lyse stemme, som i Understationens katedrallignende forhold mindede mig stærkt om da Andreas Scholl sang Julius Cæsar på det Kgl Teater i 2005. Alt i alt et hold uden mangler, og uhyre stærke i deres samspil med musikerne der indgår i helheden som uundværlige møbler i en dagligstue.
Sceneblog - Skår
Sofie Elkjær Jensen og Morten Grove Frandsen bruger det klirrende porcelæn og deres smukke stemmer til at formidle historien, der varer præcis så længe, som det tager at drikke en kop the.
Sceneblog - Don Juan
Den første af de seks personer i lange sorte kjoler indleder sin arie, stadig med tildækket ansigt, og kontratenor Morten Groves vidunderlige stemme åbenbares.
Morten Grove og Nicolai Elsberg sang til hinanden hen over hovederne på os, og både bas og lyse toner nåede smukt på tværs af den sydende natklub. Excellent stemmekontrol hos d’herrer, som begge iført corsager og fjer var forførende som bare fanden.
Sceneblog - Snedronningen
Kragerne har en vigtig rolle i HC Andersens eventyr, og både Jens Christian Tvilum som den vilde skovkrage, og den uforlignelige kontratenor Morten Grove som den tamme slotskrage, er smukt flettet ind i Abrahamsens opera, hvor de begge får lov til at opløfte deres stemmepragt.
Sceneblog - Intet
Det er fremragende kræfter som mezzosopran Kari Dahl Nielsen som den trofaste veninde Agnes, og kontratenor Morten Grove som den musik- og fredselskende Johan der fører an
Sceneblog - Inkognito Royal
Men sandelig også med et cast der hylder det tværæstetiske, og blæser salen baglæns med de skønneste arier, som bl.a. den provokerende dejlige kontratenor Morten Grove Frandsen som skøgen Frou Frou
Magasinetkbh.dk - Silent Zone
Kontratenor Morten Grove Frandsen rammer som altid de høje toner eminent, så hele spændingsrummet dirrer, og man forventer at murbrokkerne kan revne hvert sekund.
Weekendavisen - Silent Zone
Morten Grove Frandsens overjordiske kontratenor udfoldede sammen med sopranen Gitta-Maria Sjöberg og Sten Byriels Bas-baryton den himmelske musik.
Politiken - Silent Zone
Morten Grove Frandsen lader sin falset svulme af smerte. Kontratenoren har nok at se til med incestuøst farvede uropførelser i år, mens priserne regner ned over ham. Det seneste legat i rækken får han ved en koncert i Tivoli på søndag. For bare et par måneder siden sang han den klovnesminkede Sukkerfar i Lasse Schwanenflügel Piaseckis opera ’Falling Awake’ på Folketeatret, hvor han var den svigtende voksne.
Berlingske - Silent Zone
Kun sønnen er åbenbart blevet voksen og synges så skønt af Morten Grove Frandsen med kontratenorens høje stemme.
Zetland - Silent Zone
Jeg vil især fremhæve kontratenoren Morten Grove Frandsen, der er en af de største sangere, vi har herhjemme. Selv når han ligger i sengen med en dyne over sig, synger han rummet noget så smukt op. Jeg er stor fan.
Kristeligt dagblad - Martyriet
Først og fremmest synges Kaj Munk af en kontratenor, Morten Grove Frandsen, komponistens søn – måske en dristig satsning (både med hensyn til det udfordrende stemmeleje og det nære slægtskab), men Morten Grove Frandsen viser sig lige fra første færd at være et scoop i det store parti, vokalt overbevisende og scenisk så intens, at han smelter sammen med ens egne Kaj Munk-forestillinger
Magasinetkbh.dk - Martyriet
Ligeledes et på alle måder sangmæssigt højt niveau af mezzosopran Liv Oddveig Midtmagli som hustruen Lise og kontratenor Morten Grove Frandsen som Kaj. Nepotisme er fuldstændig i orden her, når far og søn matcher så fremragende! For Mortens enestående høje stemmepragt og karakterstærke maskulinitet perfektionerer dramaets kontraster. Ikke kun feminint og mandligt, men det guddommelige versus det familiære, magten mod fortabelsen, frygten og modet etcetera.
Gregersdh.dk - Falling awake
Morten Grove Frandsen, sangeren, der feteres i disse år for sine enestående præstationer som kontratenor, synger faren i operaen, han kaldes ’Sukkerfar’
Politiken - Egoland
"...mens vendekåben Super-Egon - det nye talent Morten Frandsen i en skræddersyet rolle med vilde skizofrene skift mellem baryton og Andrea Scholl'sk kontratenor - skiftevis bekender og afsværger sin tro på Divus Madsen..."
Jcklassisk.dk - Egoland
Den unge Morten Grove Frandsen, som er studerende på Operaakademiet, overrasker med en stemmemæssig alsidighed med ekstra fascination oppe i trapezhøjden.
Århus stiftstidende - Egoland
Super-Egon spilles og synges med irriterende flabet- og flæbethed, i tenor og falset og med flot hår og solbriller af en meget overbevisende Morten Grove Frandsen.
Kultunaut.dk - Poppeas kroning
...den unge Morten Grove Frandsen stjal berettiget al opmærksomheden i rollen som den begærlige Kejser Nero.
Magasinetkbh.dk - Poppeas kroning
Men den største fascination og begejstring tilflyder Morten Grove Frandsen, der er vidunderligt vild og vovet som den berygtede kejsertyran. Han fremstiller Nero som en ægte drama king med et storhedsvanvid kun få kan matche. Allerede en favoritpræstation af de helt skarpe.
Grove Frandsen er Operaakademiets første kontratenor, og han har allerede haft markante roller: I hans fars operaopsætning af Ibsens ’Et dukkehjem’, og i den råmoderne ’Leaves’ på sidste sommers Copenhagen Opera Festival, hvor han blev udnævnt til Årets Unge Operatalent.
Han bør blive den danske operascenes nye stjerne! Man kan kun håbe stort på at scenedirektører og -instruktører tør springe ud i eksperimenter med denne fantastiske kontratenor – i stedet for at tænke i de begrænsninger, der ofte omslutter dette stemmeleje. Til sin solokoncert under operafestivalen beviste Grove Frandsen på alle måder at han kan og tør så meget mere end de klassiske kastratpartier.